Den såkaldte drivhuseffekt skyldes bl.a. CO₂, men er intet nyt fænomen.
De senere år har der været stor fokus på klimaændringer og drivhuseffekten. Men drivhuseffekten er langt fra nogen nyhed. For lige så længe som Jorden har haft en atmosfære, har der været en drivhuseffekt.
Det er således drivhuseffekten, der holder på solens varme. Uden drivhuseffekt ville temperaturen på Jordens overflade i gennemsnit nemlig blot være -18 oC. Eller omkring 33 oC koldere end det nuværende gennemsnit. Og dermed for koldt til så godt som alle former for liv.
Denne naturlige drivhuseffekt opstår, fordi drivhusgasser som bl.a. CO₂ får jordens atmosfære til at virke som et drivhus.
Drivhusgasser
Det, der kendetegner en drivhusgas, er at den opfanger og udsender en del af den langbølgede varmestråling, mens den lader størstedelen af den kortbølgede varmestråling passere. Det betyder, at drivhusgasser lader solens stråler passere gennem atmosfæren, mens Jordens varmeudstråling bliver opfanges og, til dels, returneret.
Der er mange forskellige drivhusgasser i Jordens atmosfære, herunder CO₂. Blandt de vigtigste drivhusgasser er desuden metan (CH₄), lattergas (N₂O), CFC-gasser og vanddamp (H₂O).
CO₂ er en naturlig del af kulstofs vigtige kredsløb på Jorden og som i tusinder af år har været i balance. Men siden den industrielle revolution for omkring et kvart årtusinde siden er der blevet sendt stadig mere CO₂ ud i luften, så det langt har oversteget hvad planterne kan forbruge. Resultatet er at der bliver mere og mere CO₂ i atmosfæren.
Metan, der er en anden vigtig drivhusgas, opstår ved gæringsprocesser. Metan opstår bl.a. på lossepladser og i sumpede rismarker samt i maverne hos drøvtyggere, f.eks. køer. Desuden forekommer der metanudslip ved udvinding af gas og olie.
I takt med befolkningsvæksten er der kommet mange flere sumpede rismarker, flere og meget større lossepladser og der er kommet langt mere kvæg for at imødekomme vi menneskers behov for bl.a. bøffer til middagsbordet. Da også gas- og olieudvinding er tiltaget betyder det, at der ledes stadig mere metan ud i atmosfæren.
Lattergas (N₂O) er en farveløs, ikke-brændbar gas, der lugter let sødligt. Ved indånding giver lattergas ufølsomhed overfor smerte og har ligeledes en euforisk virkning (deraf navnet). Lattergas har tidligere været et meget anvendt bedøvelsesmiddel, bl.a. hos tandlæger, men er efterhånden ved at være udfaset til fordel for mere effektive bedøvelsesmidler.
Lattergas benyttes dog fortsat i stor udstrækning som drivgas i bl.a. barberskum og visse fødevarer, f.eks. flødeskum, på sprayflaske (sifon). Desuden kan gassen benyttes som iltningsmiddel i forbrændingsmotorer.
CFC-gasser er en gruppe af kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, bestående af klor, flour og kulstof. Har tidligere været anvendt som kølemiddel i f.eks. køleskabe og, som drivgas i sprayflasker og som rensemiddel. I dag er det dog stort set forbudt, at anvende CFC-gasser, da de har en ødelæggende virkning på ozonlaget.
Vanddamp må betegnes som den absolut største og vigtigste drivhusgas. Des mere vanddamp der er i luften, des bedre holder atmosfæren på varmen. Normalt indgår den vanddamp, vi mennesker udleder, i vandets naturlige kredsløb, så det er en faktor, vi mennesker umiddelbart ikke har den store indflydelse på.
Til gengæld har det stor betydning, når f.eks. store skovområder fældes. Det ændrer nemlig ikke kun på balancen i vandets kredsløb, men også i kulstoffets kredsløb.
