CO₂ er en vigtig komponent i Jordens kredsløb.
Kuldioxid eller CO₂ er et molekyle, der består af et kulatom (kemisk betegnelse C) og to iltatomer (kemisk betegnelse O). Kuldioxid (tidligere også kaldt for kultveilte) dannes ved forbrænding (oxidation) af organisk materiale, f.eks. fossile brændstoffer som olie, når der er tilstrækkelig ilt. Er der underskud af ilt, kan der i stedet dannes kulmonooxid (CO).
Desuden omdannes kulhydrater under optagelse af ilt ved respiration, der foregår hos alle levende organismer, til kuldioxid og vand. Mennesker og hvirveldyr udånder kuldioxiden via lungerne. Et menneske udånder i gennemsnit omkring 900 gram CO₂ (svarer til 450 liter) hver dag.
Planter optager CO₂. I en proces, der kaldes for fotosyntese, omdannes kuldioxid og vand således til kulhydrater og ilt.
Ubehagelige bivirkninger
Kuldioxid findes i Jordens atmosfære med en koncentration på ca. 0,04% (400 ppm) udendørs. Koncentrationen, der kan variere lidt med årstiden, er dog stigende. Faktisk er den tiltaget med 40% i løbet af de seneste knap 300 år.
Indendørs er koncentrationerne af CO₂ normalt højere. De bør dog ifølge Arbejdstilsynet aldrig overstige 0,1% (1.000 ppm). Det er vel at mærke ikke et krav, men en anbefaling, da forhøjede CO₂-koncentrationer over længere tid kan have flere uheldige bivirkninger, bl.a.:
- Generel døsighed og træthed
- Større risiko for sygdomssmitte
En af hovedårsagerne til forhøjede koncentrationer af CO₂ i lukkede rum er manglende eller utilstrækkelig ventilation. Og da forhøjede koncentrationer kan fortrænge ilten, er det altså vigtigt at sørge for udskiftning af indeluften med frisk luft udefra.
Mange anvendelser
CO₂ anvendes til mange forskellige ting i vores dagligdag. Kuldioxid anvendes således i mange brandslukkere og i forbindelse med dekaffinering af kaffe. Det bliver desuden tilsat til drikkevand og kulsyreholdige drikke som sodavand, øl og mousserende vin. I sin faste udgave, normalt kaldet tøris, benyttes kuldioxid som kølemiddel.
Kuldioxid opstår i øvrigt naturligt under gæringsprocesserne ved fremstilling af f.eks. brød, øl og vin. Det er desuden et uønsket biprodukt i forbindelse med mange industrielle processer. F.eks. fremstilling af ammoniak.
En del af denne uønskede CO₂ finder dog alligevel anvendelse. Det er nemlig langt mere mere effektivt at anvende dette CO₂ end at fremstille det (f.eks. ved at destillere luft). Meget af det kuldioxid, der anvendes i drikkevarer, er således spildprodukter – typisk fra fremstilling af ammoniak.
Kuldioxid kan desuden forekomme som væske. Men den opstår ved tryk over 5,1 atm. Det kendes f.eks. fra opbevaring af CO₂ på trykflasker.
